Statisk elektricitet - fremtidens hit i info-materiale til elektrochok-patienter?

Nyhedsbrev 2015-3

Psykiatriske patienter, som har fået elektrochok, klager ofte over permanent hukommelsestab, mistet koncentrationsevne og uoverskuelighed over for selv simple opgaver. Set i bakspejlet, når adskillige elektrochok-behandlinger ikke har hjulpet på deres depressioner, fortryder de bittert, at de gik med til behandlingerne. De synes, at de blev alt for dårligt informeret om bivirkningerne og at de blev fejlagtigt overbevist om, at elektrochok kunne hjælpe dem.

Psykiatere må på grundlag af den tiltagende opmærksomhed på bivirkningerne ved elektrochok på sociale medier og i pressen efterhånden begynde at frygte, at nye patienter tøver med at underkaste sig elektrochok. Det ville undergrave psykiaternes faglighed og dermed være uholdbart for erhvervet, hvis det kommer dertil, at et stigende antal patienter afviser en af deres hæderkronede behandlingsformer. Derfor er der i psykiatrien brug for en letforståelig forklaring på, hvordan elektrochok virker.

Nogle patienter giver efter over for autoriteter uden nærmere forklaringer, fordi de har tillid til, at psykiaterne vil dem det godt. Andre patienter, der vakler i denne tillid, kan overbevises gennem en forklaring, de kan forstå og som lyder plausibel. På den baggrund er der her et forslag til informationsmateriale til patienter med depression.

Information om behandlingsformer til patienter med den psykiatriske diagnose depression

Mildere depressioner er forbundet med kemiske ubalancer i hjernens fintfølende biokemi. Netop den kendsgerning, at hjernen er så fintfølende, gør, at der er tale om meget, meget små ubalancer - ja, faktisk så små, at de ikke kan måles med selv det ypperste af nutidens avancerede kemiske og medicinske udstyr. Ikke desto mindre kan mildere depressioner behandles med medicin, der øger koncentrationen af de stoffer, som er i ganske lille underskud i hjernens kritiske dele.

Især sværere depressioner, men også nogle mildere, kan ikke i fuldt omfang behandles med medicin, idet de ikke blot manifesterer sig som kemiske ubalancer, men har elementer af elektriske ubalancer i hjernen. På kritiske steder i hjernen kan der opbygges over- eller underskud af elektriske ladninger i form af statisk elektricitet, som selv ved meget små ubalancer kan gribe forstyrrende ind i hjernens normale elektriske signalsystemer. Helt i analogi til de mikroskopiske kemiske ubalancer er de tilsvarende elektriske ubalancer så små, at de heller ikke kan måles med selv det ypperste af nutidens avancerede elektroniske og medicinske udstyr. Disse elektriske ubalancer, grundet lokale spredte forekomster af statisk elektricitet, reagerer ikke på medicin, men skal udjævnes ad elektrisk vej.

Derfor behandles de patienter, der ikke har kunnet hjælpes ad medicinsk vej, med ECT-behandling eller i daglig tale elektrochok. I denne behandling drejer det sig om at placere elektroder omkring hjernen med spændingsforskelle, der er lidt større end spændingsforskellene inde i hjernen skabt af statisk elektricitet. Så vil den svage elektriske strøm fra ECT-elektroderne, der flyder gennem hjernen under elektrochok, løsne forekomsterne af statisk elektricitet, udglatte det elektriske landskab i hjernen og give den en frisk start.

For at sikre en fuldstændig udglatning af alle forekomster af statisk elektricitet i hjernen udføres en indledende ECT-behandling som en serie af flere elektrochok over nogle uger. Derefter tilbydes vedligeholdende ECT-behandling mod begyndende opbygning af ny statisk elektricitet i form af enkelte elektrochok med jævne mellemrum efter behov og i samråd med din psykiater.

Før du måske begynder at tro på ovenstående og fatte tillid til det, må vi hellere skynde os at sige, at det er det pure opspind uden hold i virkeligheden. Men i psykiatrien tænker man ikke så meget på, om en forklaring er sand, men mere på, om den kan overbevise en patient om at acceptere en bestemt behandling.

Sådanne plausible, letforståelige, men grebet-ud-af-luften forklaringer eller "hvide løgne" har været udbredte i hele psykiatriens historie. De kan blandt psykiatere anses for nyttige og acceptable, fordi de er med til at reducere brugen af tvang i psykiatrien - noget, som har stor politisk bevågenhed og dermed er af stor betydning for pengestrømmene til psykiatrien. Psykiatere vil naturligvis hellere behandle en patient med vedkommendes samtykke end at skulle gøre det med tvang og under patientens protester med alle de politiske problemer, det kan medføre.

En ting er at være bedrevidende, hvis man har noget at have det i, men psykiaterne er bedrevidende uden at have noget at have det i, fordi de ikke selv forstår de behandlinger, de er så store fortalere for. I stedet skader de deres patienter med frygtelige bivirkninger fra behandlingerne og slynger om sig med søforklaringer i mangel på noget som helst videnskabeligt grundlag. Kemiske ubalancer og statisk elektricitet er blot to eksempler på den slags.

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.