Hvordan man tryller i Valby

Nyhedsbrev 2016-5

I Valby ligger hovedkvarteret for medicinalfirmaet Lundbeck, som i en lang årrække har fremstillet og solgt lykkepiller på verdensplan.

Introduktionen af en ny lykkepille er velkoordineret med patentudløb på en foregående lykkepille, hvilket er nødvendigt for at kunne opretholde en høj pris på produkterne. Først var der Cipramil, som var en blanding af to tætbeslægtede kemiske forbindelser. Dernæst kom Cipralex, hvor man havde fjernet den ene af de to kemiske forbindelser i Cipramil, så man kan sige, at en Cipralex-pille var en halv Cipramil-pille. Ikke desto mindre havde Lundbeck held til at overbevise relevante sundhedsmyndigheder om, at Cipralex repræsenterede et stort fremskridt i forhold til Cipramil og derfor skulle godkendes og dermed kunne sælges til en høj pris i patentbeskyttelsesperioden.

Nu er patentet på Cipralex også udløbet og Lundbeck er på markedet med den næste lykkepille Brintellix. Firmaet er i høj grad afhængig af, at denne pille kan sælges som en forbedring i forhold til tidligere piller, som nu efter patentudløbet sælges langt billigere af konkurrenter.

Forskere har undersøgt Lundbecks proces omkring godkendelse af Brintellix af de amerikanske (FDA) og europæiske (EMA) sundhedsmyndigheder og den afslører lidt af en sammensværgelse med Lundbeck for bordenden, uden større hensyn til patienternes sikkerhed og offentlige sundhedsudgifter.* Der tales om, hvordan økonomisk magt (Lundbecks pengekasse) iscenesætter en sammensværgelse om at frembringe "evidens fordrejet" snarere end evidens baseret medicin.

Den ledende forsker på undersøgelsen, Lisa Cosgrove, udtaler: "Hvordan kunne FDA og EMA godkende et lægemiddel, der ser ud til at være mindre effektiv end andre antidepressiver på markedet og som viste sig at være mindre effektiv end placebo (en virkningsløs sukkerpille) i adskillige af de gennemførte kliniske undersøgelser?"

"Svaret er, at de regulatoriske standarder for lægemidlers virkning ikke er så krævende, som læger og offentligheden må forvente ..." Lisa Cosgrove og Robert Whitaker taler om institutionel korruption i psykiatrien (omtalt i Nyhedsbrev 2016-2).

Cosgrove og hendes medarbejdere beskriver en proces kaldet "spøgelsesstyring", hvor resultaterne af kliniske undersøgelser finansieret af medicinalindustrien sammenskrives af medicinske kommunikationsbureauer, bakkes op af akademiske psykiatere og så offentliggøres i velansete tidsskrifter. De industri-finansierede kliniske undersøgelser er mere tilbøjelige til at rapportere positive resultater end uafhængige kliniske undersøgelser, og akademiske læger med økonomiske interessekonflikter er mere tilbøjelige til at bidrage med favorable meninger.

Spøgelsesstyring fører til fordrejede undersøgelsesresultater og "markedsføring af dyre nye lægemidler med tvivlsom eller farlig balance mellem virkning og bivirkninger". Det er specielt et problem i kliniske undersøgelser af antidepressiver eller lykkepiller.

"Forholdet mellem akademikere, forlag og medicinalindustrien kan føre til fordrejning med hensyn til hvordan lægemidlers virkning og risikoprofil frembringes, fortolkes og præsenteres for sundhedsmyndigheder og læger."

For at illustrere hvordan denne fordrejning af kliniske undersøgelser foregår, kiggede Cosgrove og medarbejdere på Lundbecks nye lykkepille, Brintellix. Deres analyse identificerede flere problemer, der fører til den omtalte fordrejning af undersøgelsesresultater. De omfatter svage regulatoriske standarder, som blot kræver statistisk og ikke klinisk signifikans (dvs. der blot vises en virkning uden tanke på om den gør en virkelig forskel for patienter), planlægning, der nedtoner eller undgår bivirkninger i resultaterne, samt mangel på sammenligninger med gængse behandlinger.

"Vores analyse tyder på, at der er et komplekst sammenspil blandt tre institutioner: Medicinalindustrien, den medicinske forlagsindustri and de myndigheder, som overvåger og styrer handel med medicin. De lovfæstede, accepterede og retningsgivende processer, der følges af myndighederne, resulterer samlet set i en forvrængning, der tillader et produkt af tvivlsom nytte at blive markedsført i adskillige lande."

Lundbeck og samarbejdspartneren Takeda indsendte data om ti korte randomiserede (dvs. nogle patienter behandlet med lægemidlet og andre med placebo) og en længere undersøgelse til FDA og EMA for at opnå godkendelse af Brintellix til behandling af svær depression. Efter en gennemgang af dataene, fandt FDA, at seks af de kortere undersøgelser viste positive resultater og baserede så deres vurdering af Brintellix' virkning udelukkende på disse seks undersøgelser.

Cosgrove og medarbejdere peger på, at når udelukkende undersøgelser med positive resultater lægges til grund for vurderingerne af et lægemiddel, så synes lægemidlet fejlagtigt at være mere gavnligt end det i virkeligheden er, og sådanne oppustede virkninger kan være udslagsgivende for godkendelse af lægemidlet. Hverken FDA eller EMA krævede, at de kliniske undersøgelser skulle vise klinisk signifikans (dvs. virkelig værdi for patienterne) eller forbedret funktionsevne, så som at kunne genoptage et arbejde. Der krævedes heller ikke sammenligning mellem det nye lægemiddel og andre gængse lægemidler på markedet, hvoraf mange er langt billigere grundet, at patentbeskyttelsen er ophørt.

Analysen er også kritisk over for metoderne, der blev brugt i de kliniske undersøgelser af Brintellix til at vurdere, hvor sikkert lægemidlet er, samt hvor godt det tolereres af kroppen. De fleste af de bivirkninger, der blev nævnt i gennemgangen af FDA og EMA, var baseret på spontane rapporteringer, hvor patienterne blev spurgt "hvordan har du det?", i stedet for at spørge deltagerne om bestemte velkendte bivirkninger ved antidepressiver.

For eksempel er svigtende sexlyst ofte forbundet med brug af antidepressiver, og som forskerne pointerer, "kun at basere seksuelle problemer på spontan rapportering er en god måde at sikre sig, at antallet hændelser med svigtende sexlyst holdes lavt".

Alle de kliniske undersøgelser af Brintellix blev sponsoreret af Lundbeck, som det er typisk for nye lægemidler, men det, der er problematisk er, at "alle forfattere i de offentliggjorte kliniske undersøgelser havde betydelige forretningsmæssige bånd til Lundbeck, langt ud over finansieringen af deres undersøgelser".

Ifølge Cosgrove og hendes medarbejdere er Brintellix et tilfælde, der viser, "hvordan velovervejede valg i tilrettelæggelsen af undersøgelserne, fortolkningsstrategier og retoriske strategier anvendt af psykiaterne med bånd til medicinalindustrien og offentliggørelse i tidsskrifter med kommercielle bånd giver læseren indtryk af, at en ny lykkepille er sikker og tolereres vel i kroppen. Men sandheden er, at dataene ikke blev indhentet og analyseret på en måde, der giver troværdighed bag den konklusion".

*Kilder:
http://www.madinamerica.com/2016/02/latest-antidepressant-a-case-study-in-institutional-corruption/#/more-73254
Cosgrove, L., Vannoy, S., Mintzes, B., & Shaughnessy, A. F. (2016). Under the Influence: the Interplay among Industry, Publishing, and Drug Regulation. Accountability in Research, (på vej til offentliggørelse).

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.