De 14 bud til forebyggelse og håndtering af angreb på psykiatrien

Nyhedsbrev 2017-15

Angreb på psykiatrien har der næsten altid været, men i de senere år synes hyppigheden og intensiteten at være tiltaget, så det er vigtigt, at professionen har guidelines til, hvordan sådanne angreb håndteres. Selvom der er uendelig mange måder den slags angreb kan udføres på, så kan der alligevel opstilles nogle enkle ledetråde, som dækker og i varierende grad tager brodden af hovedparten af angrebene.

1. Selvom der intet fysisk eller legemligt belæg er for psykiatriske sygdomme, så er det essentielt altid at insistere og værne om, at psykiatri er et lægefagligt speciale. Skulle dette bånd til lægevidenskab blive brudt, ville det åbne op for en bølge af nye angreb, der kunne spille på sammenligninger mellem psykiatri og kvaksalveri. Alle forstyrrelser, der behandles i psykiatrien - selv ludomani, alkoholisme, social fobi osv. - bør derfor altid betegnes som "sygdomme". Enhver form for samarbejde eller integration mellem psykiatri og konventionel lægevidenskab skal støttes og fremmes mest muligt. En fantastisk knap at trykke på i den sammenhæng er ligestilling mellem psykiske og fysiske sygdomme, fordi ingen politiker kan tillade sig at mene noget andet, så det skaber et pres for øgede bevillinger og goodwill til psykiatrien.

2. Ved angreb, selv fra læger, psykologer eller andre personer med sundhedsfaglig indsigt, bør der som det første slås på angribernes manglende psykiatri-faglige indsigt og henvises til deres manglende kliniske erfaring med svært psykisk syge patienter. Præmissen er naturligvis, at det er psykiatrien, der forstår sig på psykiske lidelser. Det kan også være formålstjenligt at udtrykke fortørnelse og at understrege, at diskussioner bør foregå på et sagligt og fagligt oplyst plan, underforstået at kritikeren ikke kan opfylde dette kriterium. Et godt tillægsord at sætte i forbindelse med psykiatri-kritikere er "sværmerisk",* fordi ordet ikke er så åbenlyst nedladende, idet det sædvanligvis indikerer en uoplyst og lallende drømmetilstand. Understreg gerne, at psykiatri og patientpleje i psykiatrien ikke kan baseres på holdninger, sekterisk fanatisme eller urealistiske drømmeforestillinger, men at psykiatriens lægelige forankring kræver en objektiv videnskabelig tilgang samt grundig evidensbaseret analyse og handling.

3. Ved angreb angående en patients skader, som påstås at stamme fra psykiatrisk behandling såsom permanent hukommelsestab ved elektrochok, er standardsvaret uden på nogen måde at gå ind i detaljerne af kritikken "Det er ikke bevist, at behandlingen kan medføre den slags skader". For at undgå, at sådanne beviser kan opstå, bør man naturligvis afholde sig fra at deltage i undersøgelser til afdækning af forholdene. Det er dog en god ide at påpege, at der er et behov for sådanne undersøgelser eller det er ønskværdigt med mere forskning på området.

4. Ved generelle angreb på behandlinger eller psykofarmaka er krokodilletårer og inddragelse af patienter formålstjenligt. Det kan være i form af fortørnelse over, at stærkt forpinte patienter og pårørende kan blive skræmte af kritikken og opgive de psykiatriske behandlinger med de farer og utryghed, det indebærer, til følge.

5. Ved angreb i forbindelse med, at en nuværende eller tidligere psykiatrisk patient har begået en alvorlig kriminel handling, typisk vold eller mord, og det hævdes, at det er behandlingen eller psykofarmaka, der har drevet vedkommende til det, er standardsvaret, at personens handlinger skyldes den svære psykiatriske sygdom og evt. at vedkommende er stoppet med behandlingen før bedring af sygdommen kunne opnås. Ligeledes er det ved en påstået behandlingsskade nyttigt at så tvivl om skadens årsag ved at hævde, at den kan skyldes patientens psykiatriske sygdom. Det kan suppleres med en udtalelse om behovet for flere undersøgelser og mere forskning på området - naturligvis uden at tage initiativ i den retning.

6. Hvis en bestemt psykiatrisk behandlingsform kommer under stærkt angreb på grund af påståede patientskader, så kan det hjælpe at udtale, at den bestemte behandling kun benyttes som en sidste udvej, når alle andre behandlinger har vist sig virkningsløse over for patientens forpinte situation, og vel at mærke udføres den kun efter patientens udtrykkelige samtykke, bortset fra når truende selvmordsadfærd nødvendiggør tvangsbehandling.

7. Vi ved naturligvis godt, at vi intet kendskab har til årsagerne til psykiatriske sygdomme, men det er vigtigt at camouflere eller legitimere den kendsgerning, så vi ikke fremstår som charlataner. Det gøres bedst ved at tegne et billede af psykiatriske sygdomme som enormt komplekse, således at det fremstår forståeligt, at vi ikke kender deres årsager. En kæmpe bedrift inden for psykiatrien er indførelsen af den såkaldt bio-psyko-sociale model, der kort sagt siger, at psykiatriske sygdomme kan have biologiske, psykologiske eller sociale årsager eller et samspil imellem dem. Den model indeholder dermed alt, hvad man kan forestille sig af årsager og enhver kan forstå, at det er så godt som umuligt at komme til bunds i årsagsmekanismerne. Alt dette lægger også et pres på myndighederne for bevillinger til forskning i psykiatri og det er vigtigt jævnligt at rapportere gennembrud og fremskridt for at opretholde støtten, uanset at de måtte være tynde eller ikke holde vand på langt sigt.

8. I den psykiatriske medicinalindustri, hvor topchefer typisk sidder på deres post i 5-10 år, kan man være ganske aggressiv og behøver ikke strengt at holde sig til sandheden i forsvar af psykofarmaka, fordi en ny topchef altid vil kunne lægge afstand til en tidligere og hævde at fortidens fejl og misforståelser er rettet. Kortsigtede hold-kæft-bolsjer, som ikke kan tjekkes på stående fod eller evt. først kan afsløres et par år ude i fremtiden, er således velegnede. Et eksempel på dette er Lundbecks tidligere topchef Ulf Wiinberg, som i en radioudsendelse hævdede, at der ingen sammenhæng er mellem selvmordstanker og selvmord, dvs. at en øgning af selvmordstanker ikke fører til flere selvmord. Konfronteret med, at indlægssedlen i Lundbecks lykkepille-pakker alligevel advarer mod selvmord som bivirkning, stillede Wiinberg i udsigt at disse indlægssedler ville blive ændret, men at den slags ting tager tid. Det neutraliserede diskussionen i radioen på daværende tidspunkt og Lundbeck har i dag en ny topchef. Den ændring af indlægssedlen, Ulf Wiinberg stillede i udsigt, er naturligvis ikke sket, så den tvivlsomme påstand i radioen løste en presset situation og fik ingen langsigtede konsekvenser for Lundbeck.

9. Vær bevidst om, hvem de fjendtligt sindede kritikere er. Grupper som jævnligt kritiserer psykiatri kan fejes lidt til side ved at sige, at de udgør en fanatisk antipsykiatri-bevægelse eller er en ideologisk motiveret sekt. Udenforstående tænker normalt ikke videre over betydningen af dette og det skaber derfor en vis sympati. Om særligt inkarnerede og ivrige modstandere kan man hævde, at deres metoder og indstilling minder om fx jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig eller lignende. Det kan også siges, at kritikerne bevidst forsøger at nedgøre psykiatrien og dens arbejde med at hjælpe forpinte mennesker i psykisk nød.

10. På intet tidspunkt i psykiatriens historie er psykiatere blevet straffet for skader eller død påført patienter, hvis de har overholdt anvisninger og godkendte procedurer fra myndighederne. Hvis noget går galt, kan man således lægge ansvaret over på sundhedsmyndighederne, forudsat at man har overholdt formalia. Ved mere generelle angreb kan man ligeledes henvise til, at man kun anvender godkendte procedurer, hvilket skaber en vis nyttig tvivl i sammenhæng med evt. patientklager.

11. Jo flere patienter i psykiatrien desto sikrere er erhvervet. Det er derfor godt ved enhver lejlighed at støtte og rose relevante patientforeninger, tale om deres arbejde med afstigmatisering af psykiatriske sygdomme, gøre op med diskrimination af psykisk syge og lignende. Ligeledes kan evt. opstød angående et stigende antal psykiatriske diagnoser kommenteres med, at det er blevet mindre tabubelagt at søge hjælp til psykiatriske lidelser. Udtryk gerne personlig glæde ved at psykiatrien hjælper et større og større antal patienter med psykiske lidelser.

12. Det er velkendt og et tilbagevendende angrebspunkt, at det næsten er umuligt at trappe ud af lykkepiller på grund af voldsomme abstinenser, så det påstås, at patienter bliver afhængige af lykkepiller. Ved at vi i psykiatrien har omdefineret ordet afhængighed til at betyde konstant behov for større og større doser, kan vi blankt afvise, at patienter er afhængige af lykkepiller, når de fastholdes på samme dosis. Mere kreativitet omkring omdefinering af andre ord til imødekommelse af angreb er derfor ønskeligt.

13. Der bør med jævne mellemrum laves en kronik, et interview eller lignende med forskellige psykiatere, hvor der trykkes på offer-knapper som utilstrækkelige bevillinger, behov for flere sengepladser i psykiatrien, høje samfundsomkostninger ved ubehandlede psykiatriske sygdomme, behov for mere forskning i psykiatri og lignende. Den slags gøder jorden til bedre at kunne modstå angreb og klager med henvisning til utilstrækkelige resurser i psykiatrien.

14. Udnyt den omfattende dokumentation for psykofarmakas fortræffeligheder generøst finansieret af den psykiatriske medicinalindustri som en første-reaktion på angreb ved at sige: "Dokumentation og evidens fra omfattende kliniske undersøgelser viser det stik modsatte af de løst fremsatte påstande, nemlig at psykofarmaka er både sikre og virkningsfulde med ganske få bivirkninger". Hold så vidt muligt diskussionen på det generelle plan og undgå at henvise til bestemte undersøgelser eller forsøg, da man kan blive fanget i, at ens påstande måske ikke helt holder vand.

*Politikens Nudansk Ordbog, sværmerisk: som er meget følelsesladet og poetisk anlagt = ROMAN

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.