Borgerforslag imod psykiatrisk tvang og for ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter

Nyhedsbrev 2018-9

Der er stillet et borgerforslag, som tager livtag med den udbredte tvang og patienters mangel på medindlydelse i psykiatrien. Såfremt der opnås mindst 50.000 støtteerklæringer, skal Folketinget behandle forslaget på linje med andre forslag stillet af Folketingets medlemmer:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01359

MMK opfordrer alle sine interessenter til at støtte dette forslag, hvilket sker via ovenstående link og ved brug af Nem-ID.

Her følger forslaget:

Det har igennem flere år været en erkendelse i sundhedsvæsenet, at øget fokus på patientens selvbestemmelse giver bedre behandlingsresultater. Dog halter psykiatrien meget bagefter på dette punkt, hvilket er kommet til udtryk i stigende tvang over for psykiatriske patienter og mange genindlæggelser. Fra politisk side har dette medført hensigtserklæringer og tiltag til at nedbringe tvangen i psykiatrien. Man har talt om at halvere tvangen inden år 2020. Der har været igangsat lokale og regionale projekter med det formål at nedbringe tvangen, f. eks. ved at øge antallet af ansatte på psykiatriske afdelinger, hvilket midlertidigt har givet et fald i brugen af tvang - men langt fra den politiske målsætning. Hvis man skal opnå en halvering af tvangen, må der derfor en lovændring til. Vores påstand er, at målsætningen kun kan nås, hvis selve lovgrundlaget ændres. Dette kan gøres ved kun at tillade tvangsanvendelse, når en patient udviser nærliggende fare for sig selv eller andre, som beskrevet i lovens § 5, nr. 2. Hovedparten af tvangsanvendelserne sker nemlig over for ikke-farlige psykiatriske patienter, i henhold til lovens § 5, nr. 1, som ud over at være etisk uforsvarlig også medfører, at tvangen udøves ukontrollabelt og subjektivt. Derfor bør § 5, nr. 1 helt udgå af loven.

En sådan ændring vil være et stort skridt hen imod fuld ligestilling mellem somatiske og psykiatriske patienter, hvad angår patientsamtykke til en af en læge foreslået eller tilbudt behandling. Det er nærmest at sidestille med en menneskeret, at patienten har ret til at afslå et behandlingstilbud, hvilket vedkommende kan have en hel række personlige, religiøse, etiske eller andre grunde til. Naturligvis påhviler det sundhedspersonalet at informere patienten om den foreslåede behandlings forventede resultat, risici, bivirkninger med videre. Men det somatiske sundhedssystem har ingen ret eller tradition for at affærdige en patients rationalitet eller overbevisning og påtvinge personen en behandling, selv om en lægefaglig vurdering måske umiddelbart synes at kunne retfærdiggære en sådan tvangsanvendelse. Psykiatriske patienter bør ligestilles fuldt ud på dette punkt. En fjernelse af lovens § 5, nr. 1 er nøglen til nedbringelse af tvang og højning af værdighed i psykiatrien.

Ovennævnte paragraf indeholder nr. 2, som tillader tvang, hvis "den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre", skal naturligvis bestå, idet politiet eller andre myndigheder i andre sammenhænge kan gribe ind over for personer, der udgør en fare for sig selv eller andre.

*§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsbehøvde den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller (UDGÅR)

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.