Hvad har meteorologi og psykiatri til fælles og hvad har de ikke til fælles?

Hvad har meteorologi og psykiatri til fælles og hvad har de ikke til fælles?

Nyhedsbrev 2018-11

Den første tanke er måske, at der vist ikke kan være ret meget til fælles. Der er jo ingen diagnoser i meteorologi - og så dog måske alligevel.

I den varme sommertid hører man ofte værterne i tv-kanalernes vejrudsigter tale om sommerdag, tropenat, badedag med flere. Her er nogle definitioner gældende i Danmark:

Sommerdag: Temperaturen når i løbet af dagen op på mindst 25? C.

Tropedag: Temperaturen når i løbet af dagen op på mindst 30? C.

Tropenat: Temperaturen falder i løbet af et døgn på intet tidspunkt under 20? C.

Badedag: En dag, hvor badevandet måles til mindst 19? C.

Hedebølge: Gennemsnittet af de højeste dagtemperaturer på tre sammenhængende dage overstiger 28? C.

Hvor søren kommer disse temperaturgrænser fra? De er på ingen måde udledt fra den højere matematik, fysik, astronomi eller meteorologi. De repræsenterer simpelthen noget, som nogle meteorologer har besluttet og har intet andet grundlag. For eksempel med sommerdagen kunne man også have sat grænsen ved 24? C. Så havde vi haft nogle flere af dem.

En god ting ved meteorologerne er, at de på ingen måde forsøger at foregøgle, at temperaturgrænserne er andet end beslutninger - ikke noget med, at en stor mystisk meteorologi-teori har ført til diagnoser eller mærkater, der kan sættes på dagene.

Hvad så med psykiatrien? Ja, den har noget, der helt er sammenligneligt med meteorologiens mærkater. Psykiaterne sætter blot deres mærkater på mennesker af kød og blod og kalder dem sygdomme. Lad os se på eksemplet ADHD.

For at få diagnosen ADHD skal der observeres et udvalg af forskellige adfærdsmønstre, såsom ikke at kunne sidde stille på en stol, overser detaljer, er glemsom, snakker ofte for meget osv.

Sådanne psykiatriske diagnoser har præcis samme grundlag som ovenstående definitioner i meteorologien. De er kommet til verden udelukkende ud fra beslutninger fra psykiatere om, at de skal eksistere.

Psykiatrien "udvikler" sig hele tiden. For eksempel er kriterierne for at være deprimeret over de seneste årtier blevet sænket, således at psykiatere taler om, at der er kommet flere og flere deprimerede og at de derfor skal have flere bevillinger for at kunne tage sig af det stigende antal ubehandlede patienter. Det svarer helt og aldeles til, at meteorologer sænker temperaturgrænsen for en tropedag, således at vi kommer til at opleve flere af dem, hvilket må "skyldes" klimaforandringer. Men der er jo blot tale om, at en definition er ændret.

Psykiatrien gør et stort nummer ud af, at forsøge at forklare, at dens "beslutninger" i virkeligheden skyldes fejl i hjernen og at disse adfærdsmønstre skal kaldes sygdomme, og for øvrigt kræver behandling med psykofarmaka. Med andre ord behandles patienterne med psykofarmaka på grundlag af psykiaternes mere eller mindre vilkårlige beslutninger.

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.