En indflydelsesrig stemme har set psykiatriens rolle i skoleskyderierne
Nyhedsbrev 2018-15
USA's forfatning har en tilføjelse kaldet "second amendment", som giver landets borgere ret til at bære våben. Landet har også en meget stærk og indflydelsesrig våbenlobby, National Rifle Association (NRA), der kæmper hårdt for at bevare borgernes ret til at bære våben og forsvare sig selv.
NRA kommer ofte på overarbejde i forbindelse med skoleskyderier, hvor unge mænd eller drenge på meningsløs vis går amok og skyder omkring sig på en skole eller et universitet med adskillige døde til følge. Efter sådanne hændelser rejses der fra mange sider altid krav om en skrappere våbenkontrol, som skal gøre det sværere for disse unge massemordere at få fat i våben.
Det er naturligvis ingen overraskelse, at NRA, som repræsentant for våbenproducenter, ikke ønsker begrænsninger, der reducerer salget af våben, men derudover har de faktisk en vigtig pointe fremført af præsidenten for NRA, Oliver North. North har en lang militær karriere bag sig og er kendt fra den såkaldte Iran-contra affære, hvor han først blev dømt for at have været involveret i våbensalg til Iran som modydelse for at få amerikanske gidsler frigivet, men senere dog frifundet. Indtægterne fra våbensalget blev brugt til i hemmelighed at bevæbne oprørere i Nicaragua og førte til en stor international skandale.
I et interview med tv-stationen Fox News udtalte North,1 at det er psykofarmaka som Ritalin, der ligger bag skoleskyderierne. "De
For at bakke disse udtalelser op henviser NRA til Esquire.2 Esquire rapporterede i 2014, at chancerne er 1 til 7 for, at en dreng bliver diagnosticeret med ADHD og at den ordinerede medicin i behandlingen er forbundet med ny og forstærket aggressiv adfærd eller fjendtlighed. På linket til Esquire kan man yderligere læse:
"Når de når frem til gymnasiet, vil 20 % af alle amerikanske drenge være blevet diagnosticeret med ADHD. Millioner af disse drenge er blevet ordineret stærk medicin til at "normalisere" dem. En stor del af drengene vil opleve alvorlige bivirkninger fra medicinen. Den chokerende sandhed er, at mange af disse diagnoser er forkerte og at mange af disse drenge medicineres uden god grund - simpelthen for bare at være drenge. Det er på tide, vi anerkender dette som en krise."
MMK kan kun støtte dette synspunkt og glæde sig over, at anerkendelsen af psykofarmaka som hovedårsag bag forfærdelige skoleskyderier vinder større og større tilslutning.
1. http://www.dailymail.co.uk/news/article-5750987/Guns-dont-kill-people-Ritalin-kills-people-says-incoming-NRA-chief-Ollie-North.html
2. https://www.esquire.com/news-politics/a32858/drugging-of-the-american-boy-0414/
FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.
Tweet |