Har Niall McLaren overhovedet et eksamensbevis som psykiater og ved han, hvad han snakker om?
Nyhedsbrev 2011-2
Ja, det har han og det gør han, men efter at have praktiseret som psykiater i over 30 år mener han noget helt andet om psykiatri og psykiatriske sygdomme end det store flertal af andre psykiatere, og han har sat sig for at transformere psykiatri.
Det er ingen overdrivelse at sige, at denne erfarne australske psykiater fuldstændigt underminerer det grundlag, som psykiatri bygger på. Han siger direkte, at moderne psykiatri overhovedet intet videnskabeligt grundlag har.
Niall McLaren har skrevet en bog, "Humanizing Madness" (Menneskeliggørelse af sindssyge), og i den sammenhæng har han givet et interview (http://www.readerviews.com/InterviewMcLarenNiall.html), som nedenfor er oversat i uddrag.
"Folk kan være psykisk syge på trods af, at deres hjerner er kernesunde. Det er simpelthen ikke sandt, når det hævdes, at al psykisk sygdom skyldes en "kemisk ubalance" i hjernen, uanset hvad dette tåbelige udtryk end måtte betyde."
Den gigantiske milliardindustri, som propper folk med psykofarmaka, er ellers baseret på, at disse medikamenter med voldsomme bivirkninger og langtidsskader til følge skal gennemtrænge blod-hjerne-barrieren og gå ind i hjernen for at korrigere for påståede "kemiske ubalancer". På trods af, at der aldrig er ført noget som helst bevis for "kemisk ubalance" i hjernen, holder flertallet af psykiatere hårdnakket fast i denne teori, som er hele grundlaget for en milliardindustri.
Interviewet fortsætter med en forbløffende karakteristik af moderne psykiatri:
"Psykiatri er i en tilstand af nært forstående kollaps. På grund af deres mangel på en ordentlig model for psykisk forstyrrelse har psykiatere ladt deres profession i stikken i en generation eller mere i en sådan udstrækning, at de ikke længere har styr på tingene. Faktisk, hvis de ikke havde lovmæssigt ansvar for patienter indlagt på psykiatriske hospitaler, og kontrol over bevidsthedsændrende medicin, tror jeg, at psykiatri nærmest ville have ophørt med at eksistere i store dele af verden."
Hvis psykiatrien kunne fremvise gode resultater, hvor folk blev kureret for deres psykiatriske sygdomme, kunne man sidde sådanne udtalelser overhørig, men psykiatrien trækker et spor af lemlæstelse, hjerneskader og afhængighed af psykofarmaka efter sig, som fører til utallige ødelagte menneskeskæbner.
Givet at "kemisk ubalance" i hjernen overhovedet ikke eksisterer, så er hele den psykiatriske medicinindustri og psykiatrien et kæmpe fupnummer, som kun opretholdes af de to kendsgerninger, Niall McLaren fremfører ovenfor. Hvor længe skal det vanvid fortsætte?
FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.
Tweet |