Er dette ikke beviset på, at sukkersyge er en skjult bivirkning ved psykiatrisk medicin, og især skizofreni-medicin?

Er dette ikke beviset på, at sukkersyge er en skjult bivirkning ved psykiatrisk medicin, og især skizofreni-medicin?

Nyhedsbrev 2012-2

Psykiaterne siger: Grunden til at psykiatriske patienter dør 20 år tidligere end gennemsnitsdanskeren er, at de behandles dårligere for andre sygdomme i sundhedssystemet og at de generelt lever mere usundt end gennemsnitsdanskeren.

Vi spørger: Bliver skizofrene behandlet signifikant dårligere end depressive patienter for andre sygdomme i sundhedssystemet og lever skizofrene signifikant mere usundt end depressive patienter?

Fakta: Folk på antidepressiv medicin har en 65 % højere forekomst af sukkersyge end gennemsnitsdanskeren og skizofrene har en 200 % højere forekomst af sukkersyge end gennemsnitsdanskeren.* Det vil sige, at skizofrene næsten har en dobbelt så høj forekomst af sukkersyge som depressive patienter.

Vi spørger: Vil nogen hævde, at skizofrene behandles "dobbelt så dårligt" som depressive patienter i sundhedssystemet eller at skizofrene lever "dobbelt så usundt" som depressive? Er der i denne sammenhæng andre relevante forskelle på skizofrene og depressive end den medicin, de indtager?

*Kilde: Danske Regioner, Kvalitet i psykiatrien - ny dagsorden for diagnostik og behandling, november 2011.

Forklaringer:

Forekomst og risiko: Ovenstående kilde omtaler risiko for sukkersyge, som beror på forekomst i de undersøgte persongrupper. I større grupper er der ingen praktisk forskel på risiko og forekomst, da risiko er et udtryk for sandsynlighed.

Type 1 diabetes: Disse patienter har fået ødelagt deres insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Det er velkendt i den medicinske verden, at der findes kemiske stoffer, som har den effekt. Sådanne stoffer benyttes i medicinalindustrien, når dyr skal gøres til diabetikere med henblik på medicinske forsøg.

Type 2 diabetes (Gammelmandssukkersyge): På grund af overbelastning er kroppens celler blevet mindre følsomme over for insulin og sukkerstrømmen fra blodet ind i cellerne er derfor reduceret på trods af, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen stadig er aktive.

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.