Hvordan man kan opnå immunitet mod ADHD

Nyhedsbrev 2012-4

Psykiaterne fortæller os, eller snarere de påstår, at ADHD er en genetisk betinget psykiatrisk sygdom, hvilket betyder, at man aldrig kan slippe af med den. Generne er jo som de nu engang er. Hvorfor psykiaterne påstår dette ud af den blå luft uden at have noget som helst bevis for det i form af hvilke gener, det handler om, skal vi ikke diskutere her, men blot konstatere, at har man engang fået prædikatet ADHD, så hænger det ved hele livet i og med at generne ikke ændrer sig.

Men interessant nok kan man ifølge psykiatriens vigtigste håndbog, DSM fra den amerikanske psykiatriforening, uagtet ens gener, gøre sig immun over for ADHD, så det er helt udelukket, at man nogensinde kan få diagnosen ADHD. Har man først opnået denne immunitet, så har den ingen udløbsdato og det er ligegyldigt hvilke gener man har eller ikke har. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det fordi der er en bagside til denne magiske "vaccine" mod ADHD, som er så stærk, at den tilsidesætter hele grundlaget for ADHD som en genetisk betinget psykiatrisk sygdom.

Men er det egentlig ikke en selvmodsigelse at sige, at en sygdom er genetisk betinget samtidig med, at man kan blive immun over for den? Jo, det er det, men der kan være to veje ud af dette dilemma: 1) Psykiaterne finder aldrig gener, som kan siges at udløse ADHD, og må på et eller andet tidspunkt opgive påstanden om, at ADHD er genetisk betinget. Så ville der være orden i sagerne, for hvis den psykiatriske sygdom ikke mere ligger i generne, men i noget andet, så er der ikke noget, som logisk taler imod immunitet. 2) I virkeligheden går psykiaterne ikke så meget op i om ADHD er genetisk betinget og de er måske bare blevet lagt dette i munden af medicinalindustrien, som tjener godt på at sælge ADHD-medicin. Hvis påstanden om ADHD som en genetisk betinget psykiatrisk sygdom brænder igennem, så er det klart, at evt. medicinering må være livslang, hvilket er i tråd med medicinalindustriens profit-ambitioner.

Både 1) og 2) lyder plausible, men lad os dvæle lidt ved et af psykiaternes inderste ønsker, nemlig at sætte psykiatriske mærkater på flest mulig mennesker. Psykiatrisk immunitet mod ADHD har nemlig den pris, at den kun opnås eller "bevilges" sammen med, at man har eller får en anden mærkat, som er værre end ADHD-mærkaten.

Her er hvad DSM-håndbogen siger i forbindelse med kriterierne for ADHD-diagnosen (taget fra ADHD-foreningens hjemmeside): Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (fx angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser).

Så meget for videnskabelig metode, når det blot handler om at udelukke at "symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse", dvs. hvis der er en anden skabelon, som der kan argumenteres for måske passer bedre, så glem alt om ADHD. I psykiatrisk diagnose er det op til den enkelte psykiaters personlige skøn, hvad der ser ud til at passe bedst, og så give "patienten" den mærkat og indlede en "behandling".

Psykiatrisk diagnose er på så vakkelvornt og tilfældigt et grundlag, at det ikke er uden grund, at psykiatri ofte betegnes en pseudo-videnskab.

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.