I risikozonen for ADHD: Tjek først hvilken håndbog din psykiater bruger!

Nyhedsbrev 2011-6

Psykiatriske diagnoser bliver jævnligt beskyldt for at være vilkårlige og afhænge af, hvilken psykiater stiller diagnosen i den forstand, at to psykiatere, baseret på deres personlige og individuelle skøn, kan stille to forskellige diagnoser og påbegynde forskellige behandlinger. Det skyldes det særlige kendetegn ved psykiatriske sygdomme, at de ikke kan observeres objektivt gennem blodprøver, vævsprøver, røntgenbilleder eller lignende. Derfor er psykiatriske diagnoser udelukkende baseret på den enkelte psykiaters observationer og vurderinger af den psykiatriske patient, dvs. det personlige skøn.

Yderligere er der i nogle kredse en bekymring for, at psykiaterens egen aktuelle sindstilstand derigennem kan influere på den diagnose, han eller hun kommer frem til for den psykiatriske patient, eller med andre ord, at psykiaterens dagsform ikke kan udelukkes at have en vis betydning. Der er dog ingen dokumentation for denne mulige alvorlige vilkårlighed i det psykiatriske system, og en undersøgelse heraf ville kræve, at flere psykiatere uafhængigt af hinanden undersøgte en gruppe af psykiatriske patienter og at deres observationer og diagnoser blev holdt op imod hinanden.

For at imødekomme påstande om forskellighed og vilkårlighed i psykiatrien arbejder psykiatere i deres udarbejdelse af diagnoser ud fra standardiserede håndbøger med kriterier, som skal være opfyldt for de forskellige psykiatriske diagnoser. I USA benyttes håndbogen DSM-IV, som udgives af den amerikanske psykiatriforening. I Europa bruges både DSM-IV og ICD-10, som udgives af verdenssundhedsorganisationen WHO under FN.

Lad os som eksempel se på kriterierne for ADHD-diagnosen i de to håndbøger. De symptomer, der skal kigges efter i forbindelse med ADHD, er stort set identiske i de to håndbøger, og mange af symptomerne forekommer faktisk jævnligt for alle mennesker. Derfor lægges der i diagnosen vægt på symptomernes konsistente optræden over en periode og samtidig optræden af flere af symptomerne inden for perioden. Det er på dette punkt, at der er en afgørende forskel på de to håndbøger, som har vidtrækkende konsekvenser for ADHD-patienter. Det illustreres af en undersøgelse af 579 børn diagnosticeret med ADHD i Nordamerika.*

Disse 579 ADHD-børns journaler med de behandlende psykiateres observationer og konklusioner, baseret på DSM-IV-håndbogen, blev evalueret i henhold til ICD-10-håndbogen, og kun i 25 % af tilfældene var der grundlag for at stille ADHD-diagnosen med medicinering til følge. Det skyldes, at flere betingelser skal være opfyldt for en ADHD-diagnose i henhold til ICD-10 end i henhold til DSM-IV.

I praksis betyder dette, at af 100 børn ordineret Ritalin af psykiatere, som baserer deres diagnoser på håndbogen DSM-IV, ville kun de 25 være blevet ordineret Ritalin, hvis de i stedet var gået til en psykiater, der baserer sine diagnoser på ICD-10.

Det er klart, at troværdigheden omkring psykiatri ville være højere, hvis der ikke var den interne splittelse inden for psykiatri, som fører til, at forskellige psykiatere kan stille forskellige diagnoser og foreslå forskellige behandlingsforløb for den samme patient. Men den kendsgerning, at psykiatriske sygdomme ikke kan konstateres objektivt, men kun ud fra personlige skøn, gør, at en fuld standardisering inden for psykiatri sandsynligvis ikke kan forventes.

FN gør en indsats for at stoppe den eksploderende medicinering af børn med Ritalin eller andre amfetamin- og kokain-lignende kemikalier i forbindelse med ADHD-diagnoser, ikke kun gennem deres mindre medicin-fikserede håndbog ICD-10, men også fx for godt et år siden, hvor FN's Komite for Børns Rettigheder udtrykte alvorlig bekymring over den ekstraordinært store stigning i brug af psykofarmaka over for børn i Norge.**

I Danmark er antallet af ADHD-diagnoser og medicinering af børn også steget eksplosivt de senere år og der kunne ønskes en uvildig vurdering af, hvilken håndbog, DSM-IV eller ICD-10, skal lægges til grund for psykiatriske diagnoser. ADHD-foreningen i Danmark oplister i en af deres pjecer de diagnostiske kriterier for ADHD fra DSM-IV, dvs. håndbogen med en 4 gange så stor medicineringsgrad af børn i forhold til håndbogen ICD-10 fra verdenssundhedsorganisationen WHO under FN. Det formodes, at DSM-IV i Danmark desværre er mere udbredt end ICD-10.

* a) Singh I. "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience 9 (12): 957-64 (December 2008). b) Santosh, P. et al. Refining the diagnoses of inattention and overactivity syndromes: a reanalysis of the Multimodal Treatment study of attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) based on ICD-10 criteria for hyperkinetic disorder. Clin. Neurosci. Res. 5, 307-314 (2005).
** UN Convention on the Rights of the Child, Committee on the Rights of the Child, "Main areas of concern and recommendations; Basic health and welfare, points 42 & 43." 29. Jan, 2010.

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.