Jo flere psykiatere og jo flere psykiatriske sengepladser, desto flere selvmord

Jo flere psykiatere og jo flere psykiatriske sengepladser, desto flere selvmord

Nyhedsbrev 2013-19

Forskere ved bl.a. Institut for Folkesundhed - Sundhedstjenesteforskning på Aarhus Universitet er nu nået frem til et resultat på linje med hvad der tidligere er beskrevet i et nyhedsbrev med titlen "Rejs til Afrika hvis du er psykisk syg" (nr. 2013-15) baseret på data fra Bedre Psykiatri og en artikel i Udenrigsministeriets magasin Udvikling.

Det blev beskrevet, hvordan helbredelsesraten fra psykisk sygdom og den generelle psykiske sundhedstilstand i befolkningen er langt højere i Afrika end i den vestlige verden, hvor bevillingerne til psykiatrien og hele det psykiatriske system er meget, meget større.

Forskerne fra Aarhus Universitet benyttede data fra FN1) om selvmord i 191 lande i en omfattende statistisk undersøgelse og nåede med betydelig statistisk signifikans frem til, at "lande med mere udbygget psykiatrisk behandlingsservice har flere selvmord", eller udtrykt ved ligningen

Flere psykiatere = Flere selvmord,2)

Forskerne finder dette klare resultat overraskende og derfor er noget tilbageholdende med at fortolke på det, men indikerer alligevel i deres konklusion, at "overordnede sundhedsstrategier kan have større indvirkning på nationale selvmordsrater end individuel psykiatrisk behandling". Med andre ord, at man kan gøre noget bedre for patienterne end at overlade dem til psykiaternes varetægt.

Lad os til slut blot gentage konklusion fra det tidligere nyhedsbrev:

Jo flere ressourcer til psykiatrien, jo mere moderne psykiatrisk behandling og jo mere uværdig "omsorg" på psykiatriske institutioner, desto flere psykiatriske patienter og desto dårligere psykisk sundhedstilstand i befolkningen.

Det er på tide, at politikerne får øjnene op for denne uomtvistelige sammenhæng.

1) World Health Organization, the United Nations Statistics Division and the Central Intelligence Agency World Fact book
2) http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160252713000587 og http://www.psmag.com/health/quick-study-psychiatrists-suicides-67713/

 

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.