Tidligere alvorligt psykiatrisk syg professor bliver ny præsident for verdenssammenslutningen af psykiatere

Nyhedsbrev 2014-2

Hvis det står i bibelen, er det sandt, og hvis det ikke står i bibelen, er der ingen penge i det. Men så kan man heldigvis tilføje noget til bibelen og endda slette afsnit, hvor der er risiko for, at de kan forårsage tabte indtægter.

Denne logik handler ikke om den kristne bibel og har intet med religion at gøre. Den omtalte bibel hedder DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) og udgives af den amerikanske psykiatriforening (American Psychiatric Association, APA). Det er en håndbog over psykiatriske forstyrrelser, som bruges af psykiatere verden over.

Verdenssammenslutningen af nationale psykiatriske selskaber hedder "World Psychiatric Association" (WPA) og den fungerer som en paraplyorganisation for over 200.000 medlemmer. I år får WPA ny præsident, den indisk-fødte englænder professor Dinesh Bhugra, og hans udnævnelse repræsenterer en milepæl i psykiatriens historie. Ifølge tidligere udgaver af psykiatri-bibelen DSM led og lider professor Bhugra nemlig af en så alvorlig psykiatrisk forstyrrelse, at man tidligere anvendte bl.a. elektrochok, det hvide snit og kemisk kastration til behandling af den. Denne tidligere psykiatriske forstyrrelse består i, at blodtilstrømning til kønsorganerne udløses af "det forkerte køn", eller sagt lige ud, professor Bhugra er bøsse.

Med andre ord led professor Bhugra i sine teenage-år af en elektrochok-krævende psykiatrisk forstyrrelse, som han på intet tidspunkt før eller senere er blevet "helbredt" fra, og i år bliver han så præsident for den organisation, der tidligere stemplede ham som psykiatrisk syg, uden at han, hvad den psykiatriske forstyrrelse angår, på nogen måde har forandret sig. Det kan man da kalde "udvikling" inden for psykiatrien.

Professor Bhugras tidligere psykiatriske sygdom er et eksempel på noget, der blev fjernet fra bibelen - det vender vi tilbage til efter først at have kigget på omfanget af tilføjelser til den.

Den første udgave, DSM-I, er fra 1952 og indeholdt 106 psykiatriske forstyrrelser. Det antal steg til 182 i DSM-II, som blev udgivet i 1968. DSM-III udkom i 1980 og da var antallet af psykiatriske lidelser kommet op på 265. Endelig oplistede DSM-IV i sin første udgave i 1994 297 psykiatriske forstyrrelser. Hver eneste af disse diagnoser er en mulighed for medicinalindustrien til at opfinde et syntetisk kemikalie, der kan sælges som et lægemiddel mod den psykiatriske forstyrrelse. Det kan således ikke undre, at medicinalindustrien med tilfredshed ser, at DSM bliver tykkere og tykkere for hver udgave.

Alle udgaver af DSM til og med DSM-III havde beskrevet homoseksualitet som en psykiatrisk sygdom, men i starten af 1970'erne skete der noget radikalt med psykiatriens syn på homoseksualitet - godt hjulpet af den store gruppe af bøsser og lesbiske i San Francisco. Homoseksuelle aktivister afbrød bl.a. en APA-konference med skældsord og anklager om at psykiatrien var en fjende, der ville udrydde homoseksuelle. Her og i andre sammenhænge var der et massivt pres fra homoseksuelle mod psykiatri og det begyndte at blive et problem.

Heldigvis er psykiaterne selv herre over deres bibel og efter en demokratisk afstemning blandt APA's medlemmer var der flertal for at homoseksualitet alligevel ikke længere skulle være en psykiatrisk sygdom. Følgelig blev den slettet i et genoptryk af DSM-III samme år. Hallo! - er det den offentlige mening, der afgør om en bestemt adfærd er en psykiatrisk sygdom?

Nej, det er nok en forhastet konklusion, at det kun er det, det handler om. Det hører med til historien, at tiltroen til at medicinalindustrien kunne opfinde en pille, som gør en homoseksuel til heteroseksuel, var meget lille, så der var heller ingen penge i diagnosen homoseksuel, og det er nok også tvivlsomt om homoseksuelle nogensinde ville sluge en sådan pille.

Med andre ord er den historiske udvikling af psykiatriske diagnoser både tragisk og underholdende. Området seksuel præference er et eksempel på, at en manglende videnskabelig og acceptabel forklaring skaber et alvorligt troværdighedsproblem for psykiatrien. Hvorfor oplister DSM-IV mange seksuelle tilbøjeligheder som psykiatriske lidelser og ikke andre, som man lige så vel kunne tænke på? Hvorfor skal psykiatere overhovedet blande sig i folks seksuelle interesser og ønsker?

I et interview* blev professor Bhugra spurgt om, hvorvidt han mener, at psykiatrien burde undskylde for den overlast, den har påført homoseksuelle. Han svarede, "der er ingen tvivl om, at psykiatri ikke har badet sig i stråleglans. Jeg mener, vi burde undskylde på mange flere områder - eksempelvis psykiatriens behandling af kvinder. Jeg kan huske en patient, som blev indlagt på et psykiatrisk hospital, da hun var 16 år gammel, fordi hun var blevet gravid uden for ægteskab. Hun døde samme sted godt og vel 65 år senere."

Det er naturligvis prisværdigt, at professor Bhugra som øverste repræsentant for psykiatrien vil undskylde for den overlast, menneskerettigheds-krænkende og umenneskelige behandling psykiatrien for 30-40 år siden har påført patienter. Det er faktisk set før, at psykiatere har undskyldt for tidligere behandlingsformer i psykiatrien, dvs. fra før deres egen tid. Det interessante spørgsmål er, hvordan psykiatrien anno 2030 vil undskylde for de psykiatriske behandlingsformer anno 2014. Selv i dag bliver psykiatriske patienter gjort til grøntsager med voldsomme elektrochok eller kemisk nedbrydning af hjernevæv eller andre vitale organer gennem kemikaliebombardementer i form af psykofarmaka.

* http://www.theguardian.com/society/2013/nov/27/dinesh-bhugra-psychiatry-mental-illness

FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.