At behandle ADHD som en tilstand i stedet for en samling af symptomer skader børn
Nyhedsbrev 2014-14
Dr. Richard Saul, adfærdsneurolog i Chicago: "Efter at have praktiseret som læge i 50 år og set tusindvis af patienter med ADHD-symptomer er jeg nået frem til den konklusion, at sådan noget som ADHD ikke eksisterer".
Det er hovedbudskabet i et interview1) i anledning af udgivelsen af bogen "ADHD Does Not Exist"2) i foråret 2014. Vi bringer her uddrag af interviewet i en dansk oversættelse.
En 13-årig dreng sad på en stol i mit konsultationsværelse og udviste alle de klassiske symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse - urolig, febrilsk, forlegen og sammenkrympet. Hans desperate mor håbede, at jeg kunne gøre noget for hendes søn, som var blevet sløv og ufokuseret i skolen, virkede til at være ligeglad med faldende karakterer og hævdede, at han følte sig for træt til sport - noget, som han tidligere kastede sig ud i med stor fornøjelse.
Han havde fået en ADHD-diagnose og havde taget medicin i et år, men til lærernes og mors fortvivlelse havde hans adfærd ikke forbedret sig.
Jeg var overhovedet ikke overrasket. Denne såkaldte tilstand - ADHD - har spredt sig som en steppebrand hen over kloden i de senere år. Flere end 4 % af alle voksne og 11 % af alle børn i USA har en ADHD-diagnose.
ADHD-medicin er såkaldte stimulanser tiltænkt at stimulere dele af hjernen, som formodes ikke at fungere ordentligt. Men ofte hjælper de ikke og giver i stedet en masse bivirkninger, hvoraf nogle er farlige. De kan også gøre (ADHD-)symptomerne værre.
At behandle ADHD som en tilstand i stedet for en samling af symptomer er at gøre børn og voksne med diagnosen en forfærdelig og farlig bjørnetjeneste.
Der er ingen tvivl om, at symptomerne - manglende evne til at fastholde opmærksomhed på detaljer, febrilskhed, afbrydende adfærd, svært ved at sidde stille og stærk impulsivitet - eksisterer. Men at slå dem sammen under et til en diagnose af ADHD og at behandle denne såkaldte tilstand med stimulanser er som at behandle symptomer på hjerteanfald - såsom stærke brystsmerter - med smertestillende medicin i stedet for at angribe den virkelige årsag og operere det dårlige hjerte.
For 40 år siden troede jeg på sådan noget som ADHD. Det så ud til at forklare de opmærksomhedsforstyrrelser, der ramte mange børn. Men i årenes løb har jeg indset, at symptomerne faktisk har en hel palet af bagvedliggende årsager, der blev ignoreret på grund af automat-diagnosen ADHD.
Vi er kørt fast i en ond cirkel af ADHD-fejldiagnose og overmedicinering med stimulanser såsom Ritalin. Kun ved at undersøge patienterne ordentligt, identificere og behandle de virkelige bagvedliggende årsager kan vi hjælpe dem.
I tilfældet med den 13-årige dreng fik jeg taget en blodprøve og lavet forskellige tester, som viste, at han led af jernmangel. Efter skoletid, mens hans mor stadig var på arbejde, fyldte han sig med "junk food" med højt sukkerindhold og meget lidt jern.
Jernmangel (anæmi) forårsager fysisk træthed, dårlig opmærksomhed, dårlig koncentration og hukommelsesproblemer. (Jern indgår i de ilt-transporterende røde blodlegemer, hvorfor den iltbærende kapacitet reduceres ved jernmangel.)
Efter at den 13-årige dreng begyndte at indtage mere jern i form af jernpiller og mere fisk, frugt, grøntsager og nødder forbedrede drengens præstationer og adfærd sig betragteligt. ADHD-diagnosen og medicinen havde tilsløret det virkelige problem, som det så ofte er tilfældet.
En undersøgelse i Frankrig i 2004 viste, at 84 % af børn diagnosticeret med ADHD led af jernmangel sammenlignet med kun 18 % blandt børnene uden diagnosen. Alligevel overser læger igen og igen de virkelige problemer - nogle alvorlige og nogle lette at løse - ved pr. automatik at klistre ADHD-mærkaten på patienten. I min bog identificerer jeg over 20 årsager til de symptomer, der kaldes ADHD.
Engang imellem er der overhovedet ikke noget galt, men på grund af den store bevågenhed på ADHD er forældre, lærere og sågar patienter selv ivrige efter at få "tilstanden" behandlet, og travle læger er mere end parate med en hurtig og altfavnende ADHD-diagnose.
Jeg har afvist utallige studerende, som er kommet til mig og hævdet, at de havde ADHD, og bad om stimulanser til bedre at koncentrere sig i håbet om kunne forbedre deres præstationer. Desværre udskriver andre læger villigt ADHD-medicin i sådanne tilfælde.
Kriterierne for ADHD-diagnosen er blevet endnu bredere i de senere år. Tjeklisten med symptomer til diagnosen indeholder nu "ikke tilstrækkeligt opmærksom på detaljer", "ikke lyttende", "forlægger ofte ting", "for dårligt organiseret", "glemsom", "febrilsk med hænder eller fødder", "rejser sig op, når man burde blive siddende", "snakker for meget", "frembuser med svar", og "forstyrrer eller er påtrængende over for andre".
Kriterierne er så subjektive - hvor meget snak er "for meget"? Hvor dårligt organiseret er "for dårligt organiseret"? Det kan ikke undre, at flere og flere børn og voksne diagnosticeres i den vestlige verden.
Bivirkningerne ved ADHD-medicin omfatter bl.a. nedsat appetit (farligt for børn, som har behov for god ernæring), søvnforstyrrelse (træthed forværrer opmærksomhedsproblemer), angst, irritabilitet, mismod, forsinket pubertet og seksuelle forstyrrelser hos voksne (såsom rejsningsproblemer).
Langtidsbrug af stimulanser fører til behov for større og større doser. ADHD-medicin kan skade hukommelsen og koncentrationen, samt resultere i forkortet liv og selvmord.
Alligevel udskrives ADHD-medicin oftere og oftere, hvilket skaber en tidsindstillet sundhedsbombe og negligerer de virkelige årsager til problemerne.
En 7-årig pige kom til mig på grund af forstyrrende adfærd i skolen, febrilskhed og høj tale. Hun var blevet diagnosticeret med ADHD og udskrevet Adderall (amfetamin, ligner Ritalin), men det gav hende søvnproblemer, som gjorde hende endnu mere forstyrrende i klassen.
Jeg fik hendes syn tjekket og hun viste sig at være meget nærsynet. Hendes forstyrrende adfærd i klassen var udløst af kedsomhed, fordi hun ikke kunne se, hvad der blev skrevet på tavlen. Efter hun fik briller forbedrede hendes adfærd sig med det samme. Hun havde ikke længere "ADHD" - eller rettere sagt, hun havde aldrig haft det. Ligeledes har mange "forstyrrede" børn, som stirrer ud af vinduet problemer med anstrengte øjne og har behov for briller, ikke ADHD-medicin.
En anden udbredt årsag til "ADHD" er ganske enkelt mangel på søvn. Voksne har brug for minimum 7 timer og skolebørn 10-11 timer pr. nat. Får de ikke det, kan de udvise mange ADHD-symptomer, såsom dårlig opmærksomhed, dårlig hukommelse og hyperaktivitet i dagtimerne.
Yngre voksne, som kommer til mig for at få ADHD-medicin, viser sig ofte at chatte og spille på computeren til sent på natten. Lyset udsendt fra computere og lignende enheder forstyrrer den biologiske søvnrytme.
Undersøgelser har vist en høj forekomst af søvnproblemer i børn og unge med ADHD-diagnosen, men i stedet for at se forbindelsen - at søvnforstyrrelser forårsager uopmærksomhed og hyperaktivitet - så siges søvnforstyrrelser af koeksistere sammen med ADHD.
Det samme gælder for høreproblemer. De bliver ofte ikke diagnosticeret i børn, selvom de er meget udbredte i vores moderne verden, hvor der er meget baggrundsstøj at kæmpe med fra mobiltelefoner til trafik og andet. Børn med minimalt høretab risikerer at få en mærkat med adfærdsproblemer, selvom de i virkeligheden er distræte, fordi de ikke kan høre ordentligt i et uroligt klasseværelse.
En 9-årig dreng kom til mig sammen med sin bekymrede mor, fordi han var forstyrret, uopmærksom og tilbagetrukket i skolen. Han var blevet diagnosticeret med ADHD og givet medicin, men den havde fået ham til at tage på og få søvnproblemer.
Jeg fik hans hørelse testet og det viste sig, at han kun havde 50 % hørelse på begge ører. Efter han fik høreapparater forbedrede hans adfærd sig dramatisk og han blev mere omgængelig.
Selv indlæringsvanskeligheder kan overses på grund af hastværket med at diagnosticere ADHD. Så mange som 30 % af ADHD-diagnosticerede børn kan have indlæringsvanskeligheder, men fordi fokus er på ADHD, så forsinkes eller overses indlæringsvanskelighederne.
Muligheder for at sætte tidligt ind for en teenagers narkomisbrug forpasses også ofte (på grund af fokus på ADHD). Teenagere, som synes irritable, forstyrrede, trætte eller har dårlig hukommelse og indlæringsvanskeligheder ordineres ADHD-medicin, selvom den virkelige årsag til deres problemer er hash eller alkohol.
Så hvad gør vi for at ændre denne epidemi af fejldiagnoser og bekymrende rundhåndethed med udskrivning af stimulanser, som efterlader de virkelige årsager uhåndterede?
For det første skal vi lære ikke at overreagere. I mange tilfælde er medicinering unødvendig. Børn modnes med forskellige hastigheder - bare fordi en 6-årig endnu ikke har lært at sidde stille i klassen, betyder det ikke, at han har ADHD. At give den slags børn ADHD-stimulanser er forkert og skadeligt.
Mange mennesker, som er overbevist om, at de har ADHD eller en anden tilstand, kæmper simpelthen med det normale stress-niveau i en fortravlet verden. Ændring af deres livsstil - forbedret ernæring, mere motion og mere søvn - kan lette mange symptomer såsom irritabilitet eller forstyrret, impulsiv adfærd.
For et andet skal vi omtænke, hvad der virkelig forårsager disse symptomer. Vi må skrotte de seneste årtiers ADHD-diagnose, som læger, medicinalfirmaer, medier og selv patienter klamrer sig fast til.
Den hjertesorg, de sundhedsfarer og de dødsfald, som denne falske diagnose har forårsaget verden over må stoppe. Først da kan mennesker blive behandlet effektivt for de virkelige tilstande, de lider af, frem for at blive fejlbehandlet og negligeret af den farlige myte om ADHD.
FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.
| Tweet |