Udvalgte anbefalinger til vækst i salg af ADHD- eller anden psykiatrisk medicin
Nyhedsbrev 2011-8
Intet er mere naturligt i erhvervslivet end, at virksomheder ønsker vækst eller mere salg af deres produkter, og dermed større profit. Der må investeres i reklame og sponsorater til grupper, som støtter op om brug af ens produkter og udbreder kendskabet til dem. Det gælder for alle mulige produkter, men der er enorme forskelle med hensyn til moralske grænser og hvad man kan være åben omkring.
Arla sponsorerer fodboldlandsholdet, og DBU har intet problem med mod betaling at fremme salget af et sundt og nærende produkt som mælk. Det syn deles af resten af befolkningen, og pengene fra sponsoratet kan bruges til i alles interesse at udvikle fodbold i Danmark. Lad os kalde et sådant sponsorat, hvor sponsoren og den sponserede organisation ellers intet kommercielt interessefællesskab har med hinanden, for et goodwill-sponsorat.
Anderledes forholder det sig, hvis de produkter, som skal fremmes, ikke er generelt accepteret i befolkningen, eller endnu værre, er stærkt kontroversielle og af mange anset for at være direkte skadelige. Et eksempel på sådanne produkter er psykiatrisk medicin, og især psykiatrisk medicinering af børn diagnosticeret med ADHD. Hertil anvendes amfetamin- eller kokain-lignende stoffer såsom fx Ritalin og Strattera. Det er ganske enkelt udelukket åbent at reklamere for indtagelse af sådanne kemikalier, så markedsføringen skal være indirekte og meget mindre synlig.
En effektiv konstruktion i denne henseende er en patientforening eller støtteforening omkring den psykiatriske sygdom, som kan sponsoreres ud fra særlige præmisser:
1) Foreningen skal have en række formål, bl.a.: Fremme anerkendelse af den psykiatriske sygdom som uhelbredelig, fremme forståelse og oplysning om sygdommen, mobilisere interessenter, lobby-virksomhed omkring udvidelse af behandlingstilbud og omsorg, afstigmatisering af patienterne og lignende.
2) Strikte regler, etiske kodekser og lignende i foreningen, som udelukker samarbejdspartnere og sponsorer fra enhver indflydelse på foreningens virke. Dette er essentielt for at gardere sig imod angreb om, at foreningen er betalt og i lommen på en medicinalindustri, som blot vil proppe endnu mere medicin ned i halsen på folk.
3) Aldrig nogen sinde at tale om specifikke psykiatriske lægemidler eller medicinalfirmaer, men holde alt i generelle anbefalinger omkring sygdommen.
Hvordan kan man så som medicinalindustri sikre sig "fornuftig" anvendelse af sponsormidlerne fra foreningens side, når nu man officielt intet har at skulle have sagt?
- Man sikrer sig, at det grundlæggende interessefællesskab er på plads, og det er klart at 1) ovenfor fremmer salget af psykiatrisk medicin. Dermed er det ligegyldigt om der evt. skulle være uenighed om mindre detaljer i foreningens virke.
- Alliance med en loyal tredjepart, som har karakter af ekspert for både foreningen og medicinalindustrien, uden at eksperten i sin rådgivning af foreningen kan beskyldes for at gå medicinalindustriens ærinde. Eksperterne er i dette tilfælde psykiatere, som kan honoreres som konsulenter for medicinalindustrien, og helst ulønnet være behjælpelig over for foreningen.
ADHD-foreningen i Danmark med et sekretariat på 20 personer er et eksempel på en veludført symbiose med medicinalindustrien, og med psykiaterne på sidelinjen som den vigtige tredjepart. ADHD-foreningens virke i en meget ædel indpakning i patienternes interesse fører uomtvisteligt til et øget salg af ADHD-medicin.
Hovedparten af ADHD-foreningens sponsorer og samarbejdspartnere er naturligvis fra medicinalindustrien, men det er et vidnesbyrd om en dygtig fundraising-afdeling, at der tilsyneladende også er goodwill-sponsorer. Den mest kuriøse sponsor er Axellus (tidligere Dansk Droge), som markedsfører kosttilskud, vitaminer, naturlægemidler og sports nutrition. Men det er velkendt, at sund kost alene kan eliminere børns ADHD-symptomer,* så Axellus ville nok være bedre tjent med at sponsorere "fjenden". Helseprodukter og psykiatrisk medicin er ikke et godt match - marketingafdelingen i Axellus har vist brug for en udviklingssamtale.
Succes kan let føre til uopmærksomhed og hovmod, og to ting springer umiddelbart i øjnene i forbindelse med ADHD-foreningen.
Psykiateren Per Hove Thomsen har en fremtrædende rolle på Janssen-Cilags danske hjemmeside som ekspert i ADHD og han optræder med samme foto på ADHD-foreningens hjemmeside i forbindelse med "Livskvalitet og ADHD". Hvorfor ikke gemme den "uvildige" tredjepart væk for ikke at true billedet af uafhængighed af medicinalindustrien?
Psykiatrien på verdensplan er splittet i to store skoler baseret på to forskellige diagnostiske håndbøger - DSM-IV udgivet af den amerikanske psykiatriforening (udbredt i Nordamerika) og ICD-10 udgivet af verdenssundhedsorganisationen WHO under FN (mest udbredt i Europa). Skal en patientforening som ADHD-foreningen kloge sig på hvilken håndbog psykiatere skal bruge til at stille ADHD-diagnoser? Mon dog. Men ADHD-foreningen gør lige præcis det i en pjece og plæderer for brug af DSM-IV i stedet for ICD-10, som er langt mere tilbageholdende med medicinering mod ADHD. En anerkendt psykiatrisk undersøgelse har vist, at en overgang fra ICD-10 til DSM-IV firedobler medicineringen af børn.**
Når ADHD-foreningen argumenterer for noget, som den overhovedet ikke burde blande sig i og som forøger udskrivningen af ADHD-medicin til børn 4 gange, så krakelerer billedet af uafhængighed af medicinalindustrien og man fristes til at formode, at pjecen er skrevet med ført eksperthånd. En sådan dumhed burde næsten være "indlæggelsesgrund" for ADHD-foreningens bestyrelse, hvis man kan finde en psykiatrisk håndbog, som beskriver en sådan type af psykiatrisk forstyrrelse.
* http://videnskab.dk/krop-sundhed/oprab-drop-adhd-medicin-og-kig-pa-kosten
** a) Singh I. "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience 9 (12): 957-64 (December 2008). b) Santosh, P. et al. Refining the diagnoses of inattention and overactivity syndromes: a reanalysis of the Multimodal Treatment study of attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) based on ICD-10 criteria for hyperkinetic disorder. Clin. Neurosci. Res. 5, 307-314 (2005).
FÅ VORES NYHEDBREV GRATIS LEVERET TIL DIN E-MAIL. TILMELD DIG HER.
Tweet |